fredag den 11. januar 2013

Fuger i murværk

Dårlige fuger i murværk betyder, at vind kan blæse ind og afkøle indervæggen. Huse med dårlige fuger er generelt svære at varme op.

Bemærk, at der er forskel på, om dit hus har fuger, som smuldrer væk, eller om det har revner eller sprækker i murværket.

Et hus sætter sig med tiden. Revner i ydermure og sokkel er almindeligt for de fleste huse og behøver ikke nødvendigvis at få alarmklokkerne til at ringe. Men det kan være svært for ikke-sagkyndige at afgøre, hvad en revne skyldes, og hvor alvorlig den er. Er du det mindste i tvivl, så tilkald en byggesagkyndig til at se på problemerne.

fredag den 4. januar 2013

Fiks fugerne ved døre og vinduer

De elastiske fuger ved døre og vinduer skal være glatte og tætte. Er de møre og have revner, bør du skifte dem ud, så du undgår træk og kuldebroer inde i huset. Efteråret er et godt tidspunkt, og med lidt håndelag kan du gøre det selv.

Valg af fugemasse
Vælger du at udskifte fugerne selv, er det vigtigt, at du bruger den rigtige fugemasse. Ved mindre reparationer er det bedst at bruge samme type fugemasse som den gamle. Det sikrer, at de to fugemasser kan arbejde sammen. Er du i tvivl om typen, kan du tage et stykke af den gamle med ind til forhandleren. Til udendørs brug er det bedst med en elasticitet på 25%. Se deklarationen på tuben.