fredag den 27. maj 2011

10 gode råd til et godt indeklima

I det daglige er noget af det vigtigste og mest basale at lufte ud. Et godt indeklima hænger sammen med et højt luftskifte i din bolig, og frisk luft behøver ikke at belaste dit energiforbrug, hvis du nøjes med at lave gennemtræk et par gange om dagen i 5-10 minutter.

Følg disse 10 tip og du er godt på vej mod et sundere indeklima

1. Luft ud med fuldt gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter, også selvom det regner.
2. Gør husets klimaskærm (døre, vinduer, mure, osv.) så tæt som muligt, og sørg for at vedligeholde tag, facader og fundamenter og rense tagrender.
3. Hold udluftningsventiler og –riste i vinduer og ydervægge fri og åbne.

4. Efterisoler, og begræns kuldebroer.
5. Få repareret vand- og fugtskader omgående.
6. Begræns mængden af fugt og vand inden døre – undgå at tørre tøj indenfor, luft ud eller brug ventilatorer efter badet og under madlavning – og spar på vandet, når du gør rent.
7. Hold din bolig varm og tør – en lav temperatur øger luftfugtigheden.
8. Begræns mængden af sundhedsskadelige stoffer i din bolig som fx parfume, blødgøre og opløsningsmidler i maling og anden overfladebehandling. Også rygning, stearinlys og brændeovn udvikler sundhedsskadelige partikler.
9. Hold boligen ren
10. Skift filtre i emhætte og ventilationsanlæg ofte.

Tip! Vidste du…
… at vi danskere tilbringer 80-90% af tiden inde døre, og langt de fleste af disse timer tilbringer vi i hjemmet.

Indeklima i boliger spiller dermed en afgørende rolle for din sundhed og trivsel, og et dårligt indeklima kan give allergi og hovedpine og i værste fald medføre alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Udluftning er en af de vigtigste – og nemmeste – måder at undgå dårligt indeklima på, og har du et hygrometer, kan det fortælle dig, hvornår det er tid til at lufte ud.

1 kommentar:

  1. Meget relevant.. Tror os danskere generelt tager meget lettere på indeklimaet end vi burde da det er en stor faktor for vores helbred og trivsel..
    Ta et kig på www.lightair.dk og læs vores dokumenterede rapporter fra Karolinska instituttet. Meget spændende læsning, med en stor øjenåbener, der viser hvor mange skadelige partikler der reelt er indenfor, og hvor meget de kan reduceres..
    www.lightair.dk
    Se rapporterne på http://www.lightair.dk/viden/rapporter/

    SvarSlet